I Danmark er der en tydelig ulighed i børns livschancer fra de er helt små

Hvad er problemet?

Vi har i Danmark stolte traditioner og ambitioner om at uddanne vores børn – til livet som sådan og til en god og bæredygtig tilværelse på arbejdsmarkedet.

Problemet er bare, at vi trods mange års indsatser står tilbage med en ikke ubetydelig gruppe af børn, som er bagud socialt og fagligt.

Undersøgelser viser fx, at:

 

  • At de sprogligt svageste børn som 41⁄2-årige har et sprogligt niveau, der svarer til niveauet for et gennemsnitligt 3-årigt barn; tilsvarende har de 5 1⁄2-årige børn med de svageste kompetencer det sproglige niveau, som de stærkeste børn havde som 3-årige. Samme tendenser ses for børnenes socioemotionelle og tidlige matematiske kompetencer.Det betyder, at der er en gruppe børn, der allerede ved skolestart har markant dårligere forudsætninger end deres klassekammerater for at få det bedste ud af skolen – både socialt og fagligt.
  • Børn, der er sprogligt bagud i treårsalderen, oftere har adfærdsproblemer i 11-års alderen, og at de klarer sig dårligere end andre børn ved folkeskolens afgangsprøve.
  • Hver sjette elev forlader grundskolen uden at bestå dansk og matematik, og blandt unge med kortuddannede forældre er det kun lidt under halvdelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

 

Kort sagt: Forskelle i læring og livsduelighed grundlægges tidligt, og de er svære at udligne senere.

 

Hvad gør vi?
Ofte rettes lyset mod skolen, når der skal gøres noget ved læringsuligheden. Meget tyder desværre på, at det er alt for sent.

For den læring og udvikling, som skal foregå i skolen, bygger oven på et fundament af sociale, følelsesmæssige, sproglige og kognitive kompetencer, der er opbygget i barnets første seks leveår.

Problemet er, at dagtilbud, sundhedspleje og andre områder i småbørnsindsatsen ikke opfattes som særligt vigtige. I en Epinionmåling op til kommunalvalget I 2017 udpegede kun 5 pct. af de adspurgte “børnepasning” som det vigtigste valgtema – langt efter de andre store velfærdsområder som ældre, skoler, sundhed og socialpolitik.

Også landspolitisk er området blevet flyttet mellem skiftende ministerier.

Der er behov for at styrke de 0-6-åriges sag i samfundsdebatten. 

Billedetekst

De sprogligt svageste børn har som 4 ½-årige et sprogligt niveau, der svarer til niveauet for et gennemsnitligt 3-årigt barn. Samme tendenser ses for børnenes socioemotionelle og tidlige matematiske kompetencer.

Forskellene i børnenes kompetencer betyder, at børnene har forskellige forudsætninger for at indgå og deltage i børnefællesskaberne i dagtilbuddene. Forskellene betyder også, at børnene har forskellige forudsætninger for deres videre læring og udvikling op gennem grundskolen.

VÆR MED I LØFTET

Tilmeld dig som